Keys to Freedom

- Sundt sind - Sund sjæl - Sundt legeme

KURSUS
TilmeldRegister
Dato

9. - 13. nov

Pris

Fra 1.849 kr.

Har du en længsel efter at leve i større frihed – og hjælpe andre ind i frihed? Så er Keys to Freedom noget for dig.

Dette kursus giver dig en dybere forståelse af den identitet og autoritet, du har i Gud, og udruster dig med både praktiske og åndelige redskaber til lægedom, fornyelse af sindet og til at leve i mere frihed. Du lærer trin-for-trin bønner, som kan sætte dig – og andre – fri fra dæmoniske bindinger, der måske har været en kamp i årevis.

Kurset indeholder også inspirerende undervisning om den fantastiske hjerne, Gud har skabt, og giver dig konkrete redskaber til at leve i større frihed – også i dit legeme. Du lærer, hvordan du kan håndtere angst, frygt og stress og finde en sund balance i både ånd, sjæl og legeme.

"Keys to Freedom" vil hjælpe dig! Det kan være, at du:
- eller nogen du kender kæmper med de samme negative mønstre igen og igen, uden at kunne bryde fri.

- har en længsel efter at se mennesker, trives og ønsker at forstå mere om, hvad der kan binde sjæl, sind og legeme.

- allerede selv er aktiv i en tjeneste i vejledning og bøn for andre på dette område, men ønsker at udvikle din forståelse og åndelige autoritet.

Denne uge vil være en særlig uge med tid i Guds kraftfulde nærvær og i lovsang til Ham, en uge hvor du vil modtage høj kvalitet af undervisning og udrustning på dette område, og hvor du selv vil have mulighed for at modtage lægedom og frihed ind i områder, du kæmper med.

Du vil modtage undervisning om:

✅ Vores fantastiske hjerne og hvordan nye neurale baner kan blive opbygget i vores hjerne for bedre mental velvære og frihed

✅ Negative tanke bygninger, og hvordan kraften i Guds ord kan nedbryde disse - Gennem Bibel meditationer og bekendelser

✅ Undervisning om de 5 søjler for mental & legemlig sundhed og velvære

✅ Betydningen af at forstå vores identitet i Jesus

✅ Tilgivelse og vigtigheden deraf. Praktisk trin for trin tilgivelses bøn

✅ Hvad vil det sige at have ‘åbne’ døre i ens live for dæmoniske aktivitet og bindinger, og hvad de kan være.

✅ Hvordan man beder for andre i områder af forkastelse, afhængighed, frygt, skuffelser, skam og andre sjæle bindinger, hvor fjenden kan have fået råderum.

✅ Vores autoritet i Jesus, Guds fulde rustning og de åndelige våben, Gud har givet os

✅ Praktisk demonstration af udfrielses bøn og trin for trin bøn i mindre grupper for frihed

✅ Praktiske og Åndelige redskaber til at forblive fri

"Dette er mere end bare et kursus – det er en invitation til dybere helbredelse, kraftfuld udrustning og varig forvandling." - Karen Harvey

Uanset hvor du er i livet – om du er nysgerrig, søger personlig fordybelse eller allerede er aktiv i tjeneste – så vil denne uge give dig nye perspektiver og redskaber til både din egen og andres udvikling.

Vi glæder os til at se dig!

Ønsker du at sove på sovesal kan du kontakte os på info@actsacademy.dk

Lavanya Dua

Dr Lavanya Dua er ordineret præst fra Equippers Church Surrey i England og er involveret i lederskab og pastoral omsorg i kirken. Hun har praktiseret som læge i mere end 30 år, inden hun gik ind i fuld tids tjeneste i kirke regi. Lavanya har en exceptionel viden i hele området angående god mental sundhed, lægedom og udfrielse. Hun har en salvet evne til at hjælpe mennesker ind i den frihed, Gud har for dem, og i at undervise og udruste andre i dette tjenesteområde. Hendes passion er at hjælpe mennesker til fysisk lægedom, frihed fra angst, depression og negative tankebygninger gennem en kombination af kraftfulde bibelske sandheder, den seneste videnskab og ved at opleve Guds helende kraft. Lavanya her rejst rundt om i Europa og Asien og delt dette livsforvandlende budskab i konferencer, seminarer, workshops og lokale kirker, og hun er en personlig coach for mange.

Karen Harvey

Karen har en passion i forhold til at se mennesker blomstre og blive alt det, Gud ønsker for dem. Hun er dansk, men har boet i England i 16 år, 10 år i Wales og 6 år i Surrey nær London. Karen er uddannet pædagog og har arbejdet som sådan i mange år. Hun er for nyligt blevet uddannet som terapeut og har arbejdet for en velgørende organisation i denne egenskab de sidste par år. Ved siden af dette har hun var præst i Equippers Church i Surrey med fokus på pastoral omsorg og mentoring.

Neil Harvey

Neil er fra Wales. Han har været præst i Apostolisk kirke i Wales i 10 år, hvorefter han flyttede til Surrey nær London hvor han virkede som præst i 5 år I Equippers Church Surrey Han har en videregående uddannelse i kristen tjeneste (BA) fra 'Bangor University’ og en Cand. Mag. i missional ledelse fra ‘Four Mission College' I England.

Lars Bo Olesen

Forstander

Lars har siden august 2020 stået i spidsen for Højskolen Acts Academy og har ledt skolen gennem en spændende transformationsproces. Derudover er han ledende præst i Åbenkirke Herning og global leder for et voksende netværk af kirker med samme navn og hjerte. Siden opstarten i 2008 har Åbenkirke været drevet af en passion for at være kirke for dem, der endnu ikke kommer i kirke, og for at gøre det overnaturlige naturligt. Kirken skal ikke være en isoleret ø, men et forrådshus for folket, hvor tro, fællesskab og handling går hånd i hånd. Det profetiske er ikke blot en aktivitet i kirken – det er en livsstil, der kan bidrage til at sprede håb og Guds rige til alle dele af vores samfund.

TilmeldRegister