Studievejledning

Højskolen tilbyder eleverne vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Skolen tilstræber at medvirke til din afklaring omkring valg af uddannelse og job.

Alle elever har mulighed for at få tilknyttet en personlig mentor. Der er afsat tid til individuelle samtaler med eleverne – her vil vi bl.a. snakke om dine personlige mål for dit ophold på højskolen samt dine mål for fremtiden.

 

Vedr. kompetencegivende undervisning sammen med højskoleophold

Visse uddannelser/enkeltfag kan læses, hvor elementer kan indgå som en del af et højskolekursus. Der er dog en række betingelser tilknyttet. Derfor anbefaler vi, at du kontakter os, hvis du overvejer at deltage i kompetencegivende undervisning på en anden uddannelsesinstitution, mens du er elev på højskolen.

 

Vilkår:

  • Den eksterne undervisning skal føre frem til en prøve eller godkendt kompetence. Eksamen skal foregå uden for højskolen.
  • Den eksterne undervisning må højst være 15 timer om ugen og højskoleundervisningen skal fortsat være mindst 15 timer om ugen, , hvoraf de 11 skal være af bred almen karakter.

For nærmere detaljer, muligheder og begrænsninger, kontakt højskolen.